Min terapeutiske tilgang

Min terapeutiske tilgang

Hvordan jeg arbejder med terapien

     at kigge bagud skaber forståelse

at kigge frem skaber udvikling

Det vi sanser og oplever (ser, hører, mærker og tænker) afhænger af hvilken kontekst vi sanser og oplever i. Jeg vil gerne hjælpe dig med at tage ansvar for dig selv og dine udfordringer

Mit grundlæggende menneskesyn er, at menneskets væsen og plads i naturen og samfundet er unikt. Derfor vil jeg gerne møde dig for den du er, og det du kommer med. Mit udgangspunkt er, at klienten gør det bedste han/hun kan ud fra de forudsætninger og vilkår han/hun har. Du vil derfor møde mig som en lyttende, nærværende og imødekommende terapeut. Jeg vil støtte og hjælpe dig med at få indsigt i og forstå dine egne følelser og problemer, for derefter at give dig nogle værtøjer til en bedre hverdag og højere livskvalitet.


Jeg har en oplevelsesorienteret tilgang til psykoterapien, hvor jeg har fokus på:

samspil

personlige dialoger

konflikten mellem integritet (din personlige grænse) og samarbejdet med andre

symptomer - usunde mønstre som er opstået i barndommen


Det har stor værdi for mig, at du møder mig i øjenhøjde; en psykoterapeut, der har arbejdet med sig selv og som vil inddrage både teori og egen-oplevelser i terapien, hvis det har relevans.


Endvidere har jeg den overbevisning, at kroppen husker alt! Traume, angst og stress. Og at der er sammenhæng mellem det fysiske og psykiske.

Jeg vil hjælpe dig med at lytte til kroppens signaler og inddrage kroppen i terapien, hvis det føles naturligt for dig. Her vil jeg tage udgangspunkt i åndedrættet og tilbageholdte ressourcer.

Endeligt vil jeg hjælpe dig med at få øje på dine styrker samt mærke, hvor du henter energi i din hverdag.



Terapi-samtalen


Det har stor betydning for mig, at terapien skal hjælpe min klient videre. Derfor vil jeg gøre mit for at skabe en tryg stemning i det terapeutiske rum. Jeg vil lægge vægt på, at der er plads til en grundig samtale om problemstillingen eller hvad der rør sig hos min klient, samt at jeg i samarbejde med klienten kan belyse konkrete teknikker til at håndtere hans/hendes situation.